Chateauneuf-du-Pape

Ikke langt fra den gamle paveby Avignon ligger den største appellation i det sydfranske vindistrikt Rhône, når der ses bort fra Côtes du Rhône og Côtes du Rhône-Villages. Departementet som Châteauneuf-du-Pape ligger i hedder Vaucluse og regionen hedder Provence-Alpe Côte d’Azur. Området har 3.200 hektar tilplantet med vin i de karakteristiske rullesten og her produceres en af Frankrigs bedst profilerede vine: Châteauneuf-du-Pape.



Navnet er fængende og let genkendeligt, og samtidigt er vinene fra Châteauneuf-du-Pape umiddelbare og let tilgængelige for såvel den almindelige forbruger som for kenderen. Og endelig er kvaliteten af produkterne fra området steget betydeligt i kvalitet over de sidste 20 år. Derfor er Châteauneuf-du-Pape nu en fast del af den franske superliga på linie med de store vine fra Bordeaux og Bourgogne.

Châteauneuf refererer til tempelriddernes borg

Umiddelbart kunne man forledes til at tro, at navnet refererede til pavens nye slot eller endda vinslot, men historien er en lidt anden. Tilbage i 1094 omtales det område der i dag hedder Châteauneuf-du-Pape, som det nye slot, Castrum Novum. Men det var langt tidligere end paven slog sig ned i Avignon. Her er der tale om tempelriddernes oprindelige borg. I 1213 kaldtes byen Châteauneuf-Calcernier efter de mange kalkbrud lidt vest for vinmarkerne. Et navn som holdt helt frem til 1893, hvor borgmester Joseph Ducos omdøbte byen til Châteauneuf-du-Pape.



Når Châteauneuf alligevel forbindes med paverne, skyldes det periode fra 1305 til 1417, hvor paverne havde tilknytning til Avignon. Pave Clement V som var pave fra 1305-14 valgte at flytte residensen til Avignon. Størst betydning havde dog Johannes XXII som i perioden 1317-1333 byggede pavepaladset. Det var også Johannes XXII som opførte det slot hvis ruin i dag pryder horisonten i Châteauneuf-du-Pape og en stor del af områdets etiketter. Det var heller ikke paverne som indførte vinen til området. De lokale havde således dyrket vin i 150 år, før pave Johannes XXII tog initiativ til at opføre slottet.

Terroir

Begrebet terrior er fransk og dækker langt mere end bare jordbund. Også mikroklimaet, topografien, solens vinkel og indstråling på marken, vindens påvirkning og selvfølgeligt jordbunden indgår i begrebet, som vel dækker vækstforholdene for vinen på en mark eller i et område. I Châteauneuf-du-Pape giver det ikke mening at tale om et terroir, men om visse fællestræk for området og en del forskelligheder.

Galets roulèes – rullesten

Haut-Medoc i almindelighed og ikke mindst Pauillac har sit berømte grus, hvori vinen gror. I Châteauneuf-du-Pape er det øverste lag af sten store og runde med en diameter på op til 30 cm; og kaldes derfor ”galets roulèes”, rullesten. Rullestenene er det mest karakteristiske fællestræk for området, som dækker fem kommuner: Kommunen Châteauneuf-du Pape, Orange, Courthézon, Bédarrides og Sorgues. De største sten ligger på de højeste plateauer i et landskab med bløde bakker, hvor de mindre sten er skyllet ned ad skråningerne. Her fungerer stenene som varmedunke, efter solen har varmet jorden op. Samtidigt er stenene er næsten optimalt dræn og tvinger vinens rødder til at gå dybt ned efter vand og næring.

Mistralen

Mistralen blæser op til 100 dage i Châteauneuf-du-Pape. Nordenvinden blæser skyerne bort og resulterer i helt op til 2.800 solskinstimer årligt, og en nedbørsmængde på mindre end 650 millimeter. Den lille regnmængde minimerer skadedyr og råd, og får samtidigt druerne til at skrumpe ind med en koncentreret og sukkerholdig og syrerig saft med masser af smagsstoffer som en naturlig følge. Châteauneuf-du-Pape er derfor et område, hvor mange bønder kan producere uden sprøjtegifte.

Vinene fra Châteauneuf-du-Pape
Vinene fra Châteauneuf-du-Pape er ofte umiddelbare, kraftfulde og frugtagtige, hvilket gør vinene let tilgængelige for nydere uden specielle forudsætninger. Men samtidigt har vinene så mange kvaliteter, at også inkarnerede vin tosser ofte er begejstrede for vinene. Vinene fra Châteauneuf-du-Pape er samtidigt kendt som vinen, der kan være produceret på op til tretten forskellige druesorter. Men pas på, for tallet tretten er måske slet ikke så velvalgt. Der findes når der tælles 9 røde druesorter og 7 hvide. Læs mere om rødvin og hvidvin fra Châteauneuf-du-Pape og de i alt 13 druesorter.
Siden dannet på: 0.12 sekunder